Gudenaa-MC - tilbage til forsiden
 

Kolonnekørsel

Det er både facinerende og sjovt at køre motorcykel i flok,men det er bestemt ikke ufarlig.Det er derfor vigtigt, at vi følger nogle få enkelte retningslinier, både for egen og andres sikkerhed.

Giv klar besked om, hvornår man kører. Her er det vigtig, at alle gør sig klar samtidig, så der ikke opstår unødig ventetid.

Man kører frem til en startposition og venter her, indtil alle er samlet.

Forrest i gruppen kører en "guide/turleder", som vil holde et jævnt og passende tempo.

Indtag en zigzag formation under kørslen, hvor "guiden/turlederen" kører inderst (vognbanens venstre side) De efterfølgende vælger skiftevis højre og venstre side. Dette giver en større synsfelt og standselængde, og et bedre og større udsyn over alle de andre MCèr i gruppen. Desuden får det gruppen til at syne af mere for de øvrige trafikanter.

Overdriv din placering i formationen lidt. Foruden øget bremselængde efterlader det heller ikke nogen tvivl hos de andre MCèr om du er venstre eller højremand.

Afstanden afhænger af farten og især forholdene. Oftest vil det passe med en afstand på mindst 1 sekund, hvilket svarer til ca. 15 meter ved 50 km/t og ca.25 meter ved ved 80 km/t.

Når man skal standse , feks. ved en vejudmunding, et kryds eller andet, klapper man zigzag formationen sammen, ved at højremanden kører op på siden af venstremanden. Derved bliver gruppen kortere, og deltagerne får bedre udsyn og orienteringsmuligheder. Desuden bliver det lettere for gruppen at komme i gang igen og komme samlet over en krydset vej. Sørg for at komme afsted så samlet som mulig, så gruppen ikke bliver spredt.

Ved kørsel i by eller ved passage af lyskryds, opstår der hurtigt et slip i gruppen. Hold ind til siden et passende sted og vent til gruppen er samlet - det er vigtigt at få alle med.

Ved overhaling andre trafikanter skal man holde sin plads i gruppen - der kan opstå meget farlige situationer, hvis en bagvedkørende overhaler samtidig med, at en forankørende trækker ud. Overhalingen skal ske så hurtigt som mulig.

Passer din MC eller du ikke til lidt højere tempo, så placèr dig længere fremme i rækken, da tempoet bagud varierer en del. Dette betyder til gengæld,at man skal være ekstra opmærksom på sine medkørere. Så er du ikke fortrolig med gruppekørsel, så vælg en plads fremme i rækken.

Hold altid din plads i gruppen under kørsel. Får du lyst til at skifte plads,så gør det under en pause, som der vil være flere af.

Hold øje med den/de bagvedkørende og sænk hastigheden indtil der er passende afstand. Hvis bagved kørende bliver væk så hold ind i og afvent til gruppen er samlet igen.

Hvis en motorcykellist forlader gruppen, vinker man lige farvel, så de andre bliver klar over,at der ikke er problemer. Den bagvedkørende i samme række kører frem - dvs. hele rækken rykker en plads frem.

Kører man i en gruppe, hvor alle kender hinanden eller kommer fra samme klub, bør man holde ind til siden og hjælpe, hvis en kører får problemer. Vær specielt opmærksom på sidste MC i gruppen.

Ved større arrangementer vil der ofte være en turleder.

Turlederen udpeger en fast sidstemand og anmoder deltagerne om at lægge mærke til ham, for han "lukker leddet".

 

 

 
Vi kører forskudt som vist
Man "klapper sammen" ved stop
 
 
 
Copyright © 2008 Gudenaa-MC. All rights reserved.       Email: webmaster@gudenaamc.dk
 
 
send en mail til webmasteren